Multikunstner i Havnegalleriet

Tina Annette Hollmann udstiller i Havnegalleriet, Strandlinjen 17, 4-10 oktober kl. 11-18.
Tina er født og opvokset i Tårnby og er kommet i Dragør i hele sin ungdom. Hun er autodidakt multikunstner og har malet siden 2001, inspireret af naturens farvespil og menneskeracens forskelligheder. Udstillingen rummer både billedkunst, smykker og accessories.

Åbent hus i Danmarks Lodsmuseum

Torsdag den 3. oktober kl. 19.30 holder Danmarks Lodsmuseum åbent hus, hvor foreningen byder på drikkevarer og snacks. Danmarks Lodsmuseumsforenings bestyrelse og frivilliggruppe vil være tilstede og fortælle om lodseriet, lodsernes arbejde og museets aktiviteter.
Arrangementet henvender sig til hele familien.

Fernisering

Galleri ART Fellov, Kirkevej 155, Dragør holder fernisering 4.  august kl 13-17
De udstillende kunstnere i august vil være Jesper Kikkenborg der hver weekend i juli gik under havoverfladen for at male på havets bund. De billeder Jesper producerede under vandet i juli, vil i August pryde væggene i det lille galleri på Kirkevej. Foruden Jesper, udstiller Galleriejer Camilla Fellov flere nye malerier i stilen pop art. Den sidste kunstner der vil pryde tapetet i August er Katja Bergstein, hvis malerier hovedsageligt er inspireret af kroppe og spirituelle motiver.

Asfaltbal på havnen i Dragør

Museum Amager inviterer til asfaltbal på havnen i Dragør lørdag den 3. august kl. 18.30.
Kansas City Stompers spiller op til dans, og der er masser af hits fra 50’erne på programmet. I dagens anledning er der åbent på Dragør Museum indtil kl. 20, og der er fri entré.

%d bloggers like this: