Jeg har læst Morten Dreyers korte indlæg i denne uges Dragør Nyt, hvor Morten skriver at DF vil sende et generelt omlæsgningsforslag til kommunalbestyrelsen. Vi kan hurtigt blive enige om, at busdriften i Dragør ikke fungerer optimalt, men på den anden side, så skal man passe på med at ændre noget som fungerer, og linie 35 og 350S er faktisk to ruter som fungerer rigtig godt. Linie 350S forbinder Dragør Station via Sydstranden med Tårnby Station. Linie 35 fungerer perfekt, i hvert fald på strækningen fra St.Magleby til Lufthavn/Metro via Kirkevej og Dragør Station. Og det er værd at bemærke, at linie 35 kører utroligt præcist. Hvorfor den skal ind gennem industriområdet ved A.P.Møllers Alle/Ndr.Dragørvej er lidt uklart. Man kunne jo bare placere et stoppested ved for tværvejen. Der er jo ingen som kræver at man bliver kørt lige til døren... Og hvis nævnte omlægning kræver en lokalplansændring, så bliver det da ikke klart til den nye køreplan til april. Nej, for så vidt angår linierne 35 og 350S indenfor kommunegrænsen, så bør der ikke foretages nævneværdige ændringer. Derimod så kunne linie 32 godt tåle at blive omlagt så den i stedet for Kirkevej blev sendt via syd-Hartkornsvej/Hollænderhallen (adgang til skole, fritidshjem og sportsfaciliteter). Så skal børnene heller ikke krydse Kirkevej når de skal til/fra stoppestedet.
|